Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

24.05.2023

Emne:

Nye biler

Ikonisk navn til Renault flagskib

Renault kommer med et nyt flagskib i D-segmentet – en stor Coupé SUV. Navnet er hentet fra en fortid, hvor Renault var dybt involveret i flyindustrien.

Renault er her, der og alle vegne, når det gælder nye bilmodeller. Både når det gælder fuldt elektriske biler og, når det handler om hybridbiler.

Af de fuldelektriske biler fra Renault, kan vi se frem til lanceringer af Renault Scenic, Renault 5 og Renault 4. Dem kender vi allerede navne og størrelser på, og de holder til i B- og C- segmentet.

Men der er også grøde i segmentet over. Renault Austral har fået premiere i en lang række lande, og snart også i Danmark. Og den helt nye Renault Espace har vi også set billeder af, mens vi endnu venter på de første testkørsler, der foregår i begyndelsen af juni.

Renault Rafale

Og nu er der så en helt ny spiller på banen, der understreger Renaults ambitioner, når det gælder luksuriøse biler i D – segmentet. Nemlig en stor D-SUV Coupé, der indtil nu har båret det noget kryptiske navn DHN. Bilen er bygget på den fælles CMF-CD-platform, som også Austral og Espace står på.

Nu har den så fået sit endelige navn. Og det er Renault Rafale.

Navnet er inspireret af Renaults tætte forbindelse med flyindustrien i 1930’ernes Frankrig. På det tidspunkt producerede Renault motorer til både biler, tog – og ja også fly. I 1933 overtog Renault fabrikanten Caudron og etablerede Caudron-Renault. Et af flyene, der blev produceret og lanceret i 1934, var en single seater kaldet C460 – Rafale. Flyet var designet til at sætte fartrekorder.

Renault tapper med den nye model med andre ord ind i historien. Bilens silhuet indikerer en bil, hvor der er lagt vægt på performance og distinkt karakter. Ganske som C-460 Rafale flyet fra 1934.

Renault Rafale lanceres i foråret 2024. Og hvad er mere naturligt, end at den får premiere på udgave nummer 54 af Paris Air Show i Le Bourget den 18. juni i år.

Relaterede artikler

Ford afslører sin eksklusive serie af varebiler

Oplev Volvo EX30: Den Elektriske Revolution

Ny Kia Picanto: Moderne design og avancerede teknologier

Renault mod nye horisonter: En revolutionerende præsentation af Renault Rafale