Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

14.09.2022

Emne:

Jeep satser stort på nyt fuld-elektrisk model program!

Den første 100% elektriske Jeep forventes klar i 2023

Jeep tager hul på en ny elektrisk æra

Jeep har en mission med et ambitiøst og klart mål: de vil være globale ledere indenfor elektriske SUV'er. Mærket har derfor planlagt 4 fuld-elektriske SUV'er, der vil blive introduceret inden udgangen af 2025. Allerede inden udgangen af 2030 forventer Jeep, at 100% af salget i Europa skal være elbiler - en ambitiøs og bæredygtig transformering, der fører dem godt på vej mod titlen som verdens førende fuld-elektriske SUV mærke.

Jeep Avenger

Den første af de fire fuld-elektriske modeller fra mærket, Jeep Avenger, forventes at være klar allerede inden udgangen af 2023.

Avenger vil placere sig som lillebror til Renegade i modelprogrammet som en lille og charmerende B-SUV. Med et moderne og friskt design, den nyeste teknologi, en god frihøjde og rigeligt med plads til både passagerer og bagage, gør bilen sig til den perfekt bybil uden at miste det klassiske SUV design. Bilen passer især til dem, der ønsker en hårdfør og kompakt SUV, der holder til lidt mere end standard SUV'en, men som ønsker at køre elektrisk.

Ny Jeep Recon

100% elektrisk - 100% robust - 100% Jeep

Den kommende Jeep Recon er til de eventyrlystne og de naturglade. Den er nemlig skabt i det klassiske robuste og hårdføre design, som man kender Jeep, men med en 100% elektrisk motor, der gør den perfekt til at nyde naturens lyde.

Bilen bliver født med klassiske terrængående egenskaber og den nyeste teknologi, der gør den perfekt til off-road uden at gå på kompromis med den elektriske rækkevidde. Produktionen af Recon vil starte op i 2024.

Jeep Wagoneer - Elektrisk Premium SUV

Den kommende Wagoneer er en Premium SUV med klassiske 4x4 egenskaber som standard og et æstetisk og unikt aerodynamisk design, der er lavet for at forbedre rækkevidden. Bilen brillerer med den nyeste teknologi samt flotte præstationer - ikke kun acceleration, men også rækkevidde. Bilen forventes at have en rækkevidde på op til 640 km på kun én opladning. Med et klassisk og karakteristisk design, vil der ikke være nogen tvivl om, hvilken type bil, der kommer kørende. Produktionen forventes at starte i Amerika i løbet af 2024 og kommer senere til det Europæiske marked.