Den velkendte Renault Kangoo har indtil nu været kendt som den fleksible og praktiske varebil. Men den nye Renault Kangoo lægger an til en potentiel revolutionerende familiebil, grundet dens store og praktikalitet . Renault Kangoo E-TECH Electric kommer til Danmark i løbet af foråret 2023 – hvor også en lang version med syv sæder får premiere.
Alt det man kender Renault Kangoo for, går igen i el-versionen. Det vil sige helt samme fleksibilitet og plads. Skal man på tur er der 850 liters bagageplads med alle sæder i brug, men lægger man bagsæderne ned, er der pludselig 2500 liter at boltre sig på.
Og skal man på køreferie, er der også gode forudsætninger for at tage campingvognen med, da Kangoo E-TECH Electric, kan klare hele 1500 kilo.
Kangoo E-TECH Electric – som bilen retteligt hedder - har et 45 kWh stort lithium-ion batteri, der giver en rækkevidde på op til 285 km (WLTP) . Motoren i den nye Kangoo er på 90 kW – eller omtrent 125 hk og leverer et solidt bundtræk på 245 Nm. For yderligere at strække strømmen kommer Kangoo E-TECH Electric med en dual zone aircondition system, der drives af en varmepumpe. Varmepumpen opvarmer luften om vinteren og køler om sommeren på effektiv vis med minimalt forbrug. Oplademulighederne er:
En 11 kW 3-faset AC oplader til hjemmebrug
En 22 kW AC tre faset
80 kW DC hurtiglader, som giver 170 km rækkevidde på 30 min.