Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

13.10.2022

Emne:

Volvo Cars skal være fuldelektrisk inden udgangen af 2030

Volvo Cars skal være fuldelektrisk inden udgangen af 2030

Volvo Cars har sat som mål at blive en af de førende spillere på det hurtigt voksende marked for elbiler i premiumsegmentet. De sigter mod at blive et rent elbilselskab inden udgangen af 2030. Til den tid vil virksomheden kun sælge fuldelektriske biler og det vil sige at, samtlige benzin, diesel- og hybridbiler vil blive udfaset i sin globale portefølje.

Det er en del af en ambitiøs klimaplan at blive en fuldelektrisk bilproducent. Det vil i fremtiden fører til en betydelig reduktion af CO2-fodaftrykket pr. bil gennem hele dens livscyklus. Det hele bygger på en forventning om, at en hurtig udvidelse af den tilgængelige opladningsinfrastruktur vil sætte skub i folks accept af rene elbiler.

Volvo Cars’ skridt hen mod fuld elektrificering samarbejder godt med et øget fokus på onlinesalg og et mere komplet, attraktivt og gennemsigtigt tilbud til forbrugeren via konceptet Care by Volvo. Alle fuldelektriske modeller vil desuden alene kunne købes online. 2030-ambitionen er drevet af en stærk efterspørgsel efter virksomhedens elbiler og en klippefast tro på, at markedet for biler med forbrændingsmotor er på vej mod enden.

”For at blive ved med at være succesrige har vi brug for en lønsom vækst. I stedet for at investere i noget vi ved er en dårlig forretning, vælger vi at investere i fremtiden – og den er elektrisk og online, ”udtaler Håkan Samuelsson, CEO for Volvo Cars. "Vi er fuldt ud fokuseret på at blive førende inden for det hurtigt voksende, elektriske premiumsegment."

Volvo Cars vil lancere en række nye elbiler

I 2020 lancerede Volvo Cars deres første fuldelektriske bil, XC40 Recharge, på udvalgte markeder. Virksomheden vil snart løfte sløret for sin anden fuldelektriske bil – en ny model i 40-serien.

Det er på planen at Volvo Cars de kommende år, yderligere vil lancere en række elektriske modeller. Inden 2025 vil virksomheden sigte mod, at 50 procent af dens globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, hvor resten er hybrider. Og inden 2030 skal alle ny fremstillede biler være fuldelektriske.

”Der er ingen langsigtet fremtid for biler med forbrændingsmotor,” udtaler teknologichef Henrik Green. ”Vi er fast besluttet på at blive en ren elbilproducent, og overgangen skal ske inden 2030. Det vil give os en mulighed for at imødekomme vores kunders forventninger og være en del af løsningen, når det gælder bekæmpelse af klimaforandringer.

Volvo Cars klimamission

Læs mere