Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Mazda CX-5 facelift i grå
Mazda XC-5 lygte
Mazda CX-5 set fra siden i rød
Mazda CX-5 faceliftet set fra siden
Mazda CX-5 faceliftet kørende set forfra
Mazda CX-5 front ved stranden
Mazda CX-5 infotainmentsystem
Fronten på Mazda CX-5 i rød

Mazda CX-5

Mazda's svar på en ægte crossover familiebil

fra 341.600 kr.

Prisliste
*Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Energimærke: B. Halvårlig CO2-ejerafgift 1040 kr. Forbrug: 14.7 km/l. CO2: 154 g/km. Forbrug påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr, hvor især høj hastighed og lave temperaturer reducerer rækkevidden.

Top fordele

  • Høj siddeposition og indstigning

  • 5-stjernet sikkerhed med masser af passiv og aktiv sikkerhedsteknologi

  • Raffineret køreoplevelse med masser af teknologisk assistance

  • Højt udstyrsniveau som standard

  • Mulighed for firhjulstræk

Klassisk minimalistisk luksus, spækket med teknologi og pakket ind i en praktisk SUV

Med den nyeste Mazda CX-5 har Mazda sat baren højt for SUV-luksus. CX-5 er Mazdas SUV-flagskib, så bilen er subtilt pakket med teknologi, og designet er skåret efter rene linjer og minimalisme både inde og ude, så bilen er tidsløs at se på, og kabinen er et afslappende sted at befinde sig.

Mazdas store SUV leverer naturligvis på alle de klassiske SUV-dyder: Stort bagagerum, rummelige bagsæder, god frihøjde, høj indstigning og masser af trækkræft under kølerhjelmen. Men CX-5 leverer også på Mazdas traditionelle dyder: Komfort, kvalitet og spændende køredynamik som i modsætning til mange andre SUV’er gør CX-5 til en fornøjelse på en snoet landevej.

Bilen fås med Mazdas gennemtestede SKYACTIV benzin- og dieselmotorer, og begge motorer fås både med manuel-og automatgear. Den 2.0 liters benzinmotor har 165 hestekræfter, og den 2,2 liter store diesel har 150 hestekræfter. Begge motorer har rigeligt med kraftoverskud til at flytte den anseelige bil, og begge udgaver er som udgangspunkt forhjulstrukne, men skal du bruge firhjulstræk, så kan du kun få benzinmotoren med automatgear.

Meget klassisk for Mazda, så kommer alle varianter flot udstyret, så du er i gode hænder, uanset hvad du vælger. Alle udgaver har to-zoners klimaanlæg, varme i rattet, 7’’ touchskærm, fartpilot og meget mere.

Vigtigst af alt, så befinder du dig i femstjernet sikkerhed, når du er bag rattet i en CX-5. Bilen har et hav af passivt og aktivt sikkerhedsudstyr, eksempelvis automatisk nødbremse med fodgængerregistrering, blind-spot monitorering og meget mere - præcis som du forventer af en moderne Mazda.

CX-5 lever virkelig op til alle de klassiske Mazda-dyder: kvalitet, sikkerhed, raffinement og engagerende køreoplevelse. Med CX-5 leverer Mazda en SUV-oplevelse, der er svær at slå!

Udstyr

Udvalgt udstyr – se den fulde udstyrsliste i prislisten.*Vi tager forbehold for fejl, ændringer og mangler

Centre-Line

Mazda Connected Services via MyMazda App

10,25” farveskærm, HMI Commander og avanceret stemmestyring

DAB-radio med 6 højttalere

Apple CarPlay™

Bluetooth® til håndfri telefoni og streaming af musik

Full LED-forlygter med forlygtevaskere

LED-baglygter

Smart City Brake Support med fodgængerregistrering

Blind Spot Monitoring System

Rear Cross Traffic Alert

High Beam Control

Lane Keep Assist

El-spejle med varme og indbyggede sideblinklys

Regn- og lyssensor

Hajfinneantenne

19” aluminiumsfælge

Automatisk 2-zone klimaanlæg

Sidespejle med automatisk foldefunktion

Mørktonede bageste sideruder og bagrude

Varme i rattet

3-trins sædevarme foran

Ratbetjent audiosystem

Tripcomputer

Coming/leaving home lys

Elektrisk rudeoptræk for og bag

Automatisk nedblændeligt bakspejl

2 USB-indgange ved bagsædet

Dæktrykovervågning

Elektronisk parkeringsbremse

Bakkebremse

G Vectoring Control+

Parkeringssensorer for og bag

Midterarmlæn med 2 kopholdere foran

Højdejusterbart fører- og passagersæde

Splitbagsæde i forholdet 40:20:40

Karakuri-bagsæde (bagsæderyglænene kan foldes ned fra bagagerummet)

Startknap til motoren

Fartpilot med justerbar hastighedsbegrænser

Armlæn bag med kopholdere

Luftdyser til bagsædet

Bakkamera

Navigation

Advantage (Udover Centre-Line)

Head-up-display i forruden

Traffic Sign Recognition (Skiltegenkendelse, kun i forbindelse med navigation)

Smart City Brake Support bag

Driver Attention Alert (træthedsregistrering)

360° kamera

Delvis Digital instrumentering

Trådløs opladning af mobiltelefon

Nøglefrit låse- og startsystem (Smart Keyless entry)

El-betjent bagklap

Newground (Udover Advantage)

Sæder med sort kunstlæder og ruskindslignende stof, limegrønne syninger

6-vejs elektrisk indstilleligt førersæde

Vendbar bagagerumsbund

Sorte sidespejle

Kølergrill med limejgrønne elementer

Sølvfarvede pyntelister foran og på siderne

LED-for- og baglygter med ny lyssignatur

Dynamisk kurvelys

Exclusive-Line (Udover Advantage)

Bose® audiosystem med 10 højttalere

Mazda Radar Cruise Control (Adaptiv fartpilot)

Adaptive Full LED-forlygter segmentinddeling

Ny lyssignatur for og bag

Gearskiftekontakter bag rattet (til automatgear)

Homura (Udover Exclusive-Line)

Sort loftsbeklædning

Sæder med sort kunstlæder og ruskindslignende stof, røde syninger

6-vejs elektrisk indstilleligt førersæde

Panelliste indvendigt med bikage-design

Røde syninger på rattet, midterarmlænet, dørbeklædninger osv.

Skærmkanter i blank sort

Kølergrill med røde elementer

Sortlakeret signaturvinge

Sorte sidespejle

Pyntelister på forreste og bageste stødfanger i blank sort

Takumi (Udover Exclusive-Line)

Sort loftsbeklædning

Nappa-læder (brunt)

Interiørlister i ægte træ

Rammeløst bakspejl

Frontgrill i blank sort

Skærmkanter lakeret i bilens farve

Unikke 19” aluminiumsfælge

Oplyst fodrum for og bag

Større udstødningsafgangsrør

8-vejs elektrisk indstilleligt førersæde med memory og 6-vejs elektrisk indstilleligt passagersæde

3-trins sædevarme i bagsædet (de to yderste pladser)

Ventilerede forsæder

Mazda CX-5 har hele 5 stjerner i sikkerhed

CX-5 har fået 5 stjerner i Euro NCAP’s crashtest, og bilen er pakket med Mazdas klasseledende sikkerhedsteknologi, så du kan roligt sætte dig bag rattet og være sikker på ,at du når godt frem.

Mazdas i-ACTIVESENSE sikkerhedsteknologier arbejder både passivt og aktivt med at holde dig sikker. Bilen er intelligent og holder øje både med dig, vejen og dine medtrafikanter. Bilen reagerer, hvis du sidder og halvsover, utilsigtet er på vej over i en anden vejbane, eller en fodgænger pludselig træder ud på vejen.

Nedenfor kan du se et udvalg fra listen med sikkerhedsteknologi, som hjælper med at holde dig sikker bag rattet i en Mazda CX-5.

Blind Spot Monitorering (BSM) og Rear Cross Traffic Alert (RCTA) Systemet advarer dig, hvis der befinder sig biler i den blinde vinkel bagved bilen. Hvis du viser af for at skifte vejbane, imens en overhalende bil befinder sig mindre end 50 meter væk i din blinde vinkel, så bliver du advaret med et akustisk signal og en blinkende lampe i sidespejlet i den pågældende side.

Hvis du er ved at bakke ud, og der kommer krydsende trafik, som du ikke kan se, så vil du ligeledes modtage en akustisk advarsel og et lys i sidespejlet. Træthedsregistrering Systemet registrerer, hvis du udviser symptomer på udmattelse og svigtende koncentration, og giver dig en advarsel, så du kan reagere og tage en pause som tiltrængt.

Lane Keep Assist Systemet advarer dig, hvis du er ved at forlade vejbanen utilsigtet. Systemet advarer dig, hvis du overskrider vejstriberne til højre eller venstre for bilen, såfremt du ikke viser af til et baneskift. Du kan selv indstille om bilen aktivt skal holde dig i din bane, eller først skal hjælpe dig, når du forlader vejbanen utilsigtet.

Automatisk nødbremse med fodgængerregistrering Bilen har et automatisk nødbremsesystem, som kan reagere for dig, hvis du ikke når det. Mazdas system kan også registrere fodgængere og ikke kun større elementer som biler og bygninger.

Esben og Morten tester CX-30 og CX-5

58-årige Esben har stort set ikke ejet andet end Mazda. Morten er 40 år og har aldrig prøvet en Mazda. Hør hvad de hver især siger om Mazda.

Mazda CX-5 et flot SUV-design

CX-5 er fuldstændig i tråd med Mazdas nye designlinje, men de større udvendige dimensioner giver bilen mere tilstedeværelse. Kromlisten, der løber under de flotte slanke LED-forlygter og køleren, indrammer bilens næse og giver den et elegant og lidt underspillet udseende.

Uanset hvilken model du vælger, så ser de næsten identiske ud udvendig, så det er kun fælge og forlygter, der afslører udstyrsniveauet. Mazda har satset på at give alle varianter et premium-udseende med LED-teknologi i både forlygter, baglygter og tågelygter.

Det kraftige sorte plastik rundt langs bunden af bilen og skærmene understreger, at bilen trods det luksuriøse interiør stadig er en praktisk SUV, som sagtens kan trække en trailer til genbrugspladsen.

Du kan vælge imellem hele ti flotte eksteriørfarver, deriblandt den ikoniske dybe Mazda rød, og naturligvis diverse andre flotte metal-og lakfarver.

Indvendig i Mazda CX-5 finder du ren luksus

Når du sidder i førersædet, så er funktionerne præcis, hvor man forventer dem. Det enkle interiør-layout gør det lynhurtigt at sætte sig ind i bilens mange funktioner. Det er tydeligt, at der er tænkt over, hvor hver enkelt knap hører til.

Al styring af bilens infotainment og navigation (ekstraudstyr) foregår på den store 7’’ touchskærm i midten af bilen, som også kan betjenes med en drejeknap i midterkonsollen. Man kan desuden betjene telefon, fartpilot og radio på rattet.

CX-5 fås i to udstyrsvarianter: Vision og Optimum. Den mest synlige forskel er, at Optimum har sæder i blødt Nappa-læder fremfor manuelle stofsæder, som du finder i en Vision. I Optimum er sæderne desuden forsynet med ventilation og elektrisk indstilling på forsæderne. Begge udstyrsvarianter har tretrins-sædevarme.

Begge varianter har masser af læderbetrukne overflader, for eksempel dørpaneler og rat, og masser af flotte detaljer i børstet stål, men premiumudtrykket får stadig et tydeligt hak opad i Optimum-udgaven, som blandt andet har: Heads-up display i forruden, delvis digital instrumentering og elektrisk bagklap. I en Optimum CX-5 får du også mere forkælelse til øregangene; Et 10-højtaler stort Bose-anlæg afløser det almindelige 6-højtalers anlæg, som du finder i en Vision, og det tager lyden fra god til fremragende.

SUV-designet giver store praktiske fordele. Bagagerummet måler hele 506 liter og har en lav læssekant. Folder man bagsæderne har man hele 1620 liter. Det betyder, at du snildt kan smide en hel cykel ind, uden at den skal skilles ad. Bagsæderne i en CX-5 folder desuden ned enkeltvis, så du kan både have ski og to bagsædepassagerer med samtidig, hvis du folder det midterste smalle sæde ned. Samme midtersæde gemmer desuden også et armlæn med to kopholdere, opbevaringsrum og to USB-indgange.

På bagsæderne er der rigeligt med plads til to voksne, og selv høje mennesker vil have rigeligt med plads både til hoved og ben. Der er også rigeligt med plads til to autosæder, og sæderne kan naturligvis fastgøres med ISOFIX, så de små kan sidde sikkert fastspændt. 

I en CX-5 er der intet kraftigt farvet lys og overdesignet digital grafik. Derimod er kabinen udtalt minimalistisk, afdæmpet i farverne og rolig, hvilket gør kabinen til et gennemført rart og afslappende sted at være.

Køreglæden i Mazda CX-5

De fleste SUV’er vinder mere på deres praktiske egenskaber end deres køreegenskaber, men CX-5 formår både at blæse og have mel i munden ved at levere fremragende køreegenskaber i en stor SUV. Velafstemt affjedring, præcis styring og stærke motorer gør CX-5 til en fornøjelse at køre både på langtur og snoede landeveje.

Mazda bruger flere smarte teknologier til at levere den imponerende køreoplevelse, for eksempel intelligent sammenkobling af servostyring af motorstyring; bilen sænker omdrejningerne lidt, når du styrer ind i et sving. Det øger vægten på forhjulene, så bilen reagerer præcis, som du forventer, når du drejer. Det er så subtilt, at du næppe opdager det, men det gør hele køreoplevelsen skarpere og bedre.

Køreoplevelsen suppleres ligeledes af to stærke motorer: En 2.0 benzinmotor med 165 hestekræfter eller en 2,2 diesel med 150 hestekræfter. Begge kan kombineres med en sekstrins manuel eller automatisk gearkasse, og man kan tilvælge firhjulstræk til benzinmotoren. Benzinmotoren må trække 1800 kg, og dieselmotoren må trække 2000 kg.

Den høje SUV-siddeposition giver et godt udsyn over trafikken, og med god plads både på forsæde og bagsæde er CX-5 en ideel langtursbil, uanset om man har børn eller voksne på bagsædet.  

For dem, der skal sluge mange motorvejskilometer årligt, så vil det være ideelt at vælge en CX-5 med automatgear og adaptiv fartpilot. Bilen tilpasser selv hastigheden til bilerne foran og følger trafikken, så køreturen bliver maksimalt afslappende for føreren.

Der er mulighed for at få elektriske førersæder med hukommelse. Hvis der er flere brugere af bilen, så kan det være en stor fordel, at man med ét enkelt tryk sidder behageligt igen fremfor at skulle indstille sæderne forfra hver gang. Sædeindstillingerne kan også kodes til de individuelle nøgler, så sæderne indstiller til den person, der låser bilen op.

Du behøver ikke sætte mange krydser på udstyrslisten, når du køber en CX-5. Bilen kommer som standard med en masse udstyr, så valget står primært imellem en Vision eller en Optimum, men begge vil levere tonsvis af køreglæde og afslappende kilometer.

Interesseret i en brugt Mazda CX-5? - Vi sælger også brugte biler

Se hvad vi har på lager af brugte modeller lige her:

Brugte Mazda CX 5

Derfor skal du vælge Mazda CX-5:

Når du vælger en CX-5, kan du kun vælge imellem luksus og mere luksus, pakket ind i en rummelig og praktisk SUV med gennemtestet teknologi, dynamiske køregenskaber og klasseledende sikkerhed.

CX-5 er gennemtænkt, praktisk og enkel. Det er et praktisk luksuskøretøj til et publikum der foretrækker substans fremfor lir. Det er et sikkert valg til dig, som skal bruge et praktisk køretøj, men ikke vil gå på kompromis med hverken sikkerhed, komfort eller køreegenskaber.

Se andre modeller fra Mazda

Tjek dine økonomiske muligheder

Vil du estimere hvor meget det vil koste at finansiere bilen? Udfyld felterne og se vejledende priser med det samme.

Udregn et estimat på din byttebil

Har du en bil, du ønsker at vi køber eller skal den indgå i en byttehandel? Så køber vi meget gerne din bil - uanset bilmærke.