Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,6 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Opel Insignia

Opel Insignia

Opel Insignia er udgået. Er du interesseret i en brugt Insignia eller hjælp til at finde et godt alternativ, så er du velkommen til at kontakte os.

Afventer priser

Prisliste
*Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Energimærke: . Halvårlig CO2-ejerafgift N/A kr. Forbrug: 18.5 km/l. CO2: N/A g/km. Forbrug påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr, hvor især høj hastighed og lave temperaturer reducerer rækkevidden. Vi afventer det komplette datasæt for denne model.

Top fordele

  • Smart design

  • God kørekomfort

  • Flot udstyrsniveau

  • Skarp pris

  • God brændstoføkonomi

Stor komfort og køreglæde til en skarp pris

Tyske Opel er næsten umulige at slå, når vi snakker værdi for pengene, og det samme gælder deres største personvogn: Insignia. Men Opel har satset langt større end en økonomi-oplevelse med den nye Insignia. For at vinde ærespladsen i danskernes indkørsler, så skal den nye Insignia mestre mange kvaliteter: økonomi, køreoplevelse, sikkerhed, praktiske egenskaber, smart design og kvalitet – og det er lykkedes!

Opels Insignia er i klasse med store familievogne som Ford Mondeo, Mazda 6 og Peugeot 508. De klassiske store motorvejscruisere og familiestationcars har traditionelt budt på masser af komfort, plads og udstyr, så derfor har de altid været populære både til familier og som firmabiler.

De store Opel-biler har længe været et populært valg, primært grundet den gode driftsøkonomi, billige indkøbspris og gode kørekomfort, men de manglede et pift af sjov og kant, og det har Opel rettet op på med Insignia!

Designet er den største skillelinje til fortidens store Opel-biler. Det anonyme og lidt kønsløse design er kasseret til fordel for skarpe linjer, en markant næse og flotte detaljer. Køredynamikken har også fået et hak opad, så Insignia også kan mere end bare at æde motorvejskilometer i lydløs komfort, så nu kan du med selvtillid smide den store vogn ind i svingene på en snoet vej.

Opel har holdt det simpelt med Insignia, så du kan kun vælge imellem to udstyrsniveauer, som spænder fra flot udstyret og op til hele baduljen. Det samme gør sig næsten gældende med bilens motorudvalg, der spænder to benzinmotorer og to dieselmotorer. Valgmulighederne er tilstrækkeligt med kræfter eller mere end rigeligt med kræfter. Det er bare at vælge den, som passer til dit kørselsbehov.

Opel har altid været populære på grund af den gode økonomi og driftsikkerhed, men nu har de fået det skud joie de vivre, som de har savnet, og det er en opskrift der er svær at slå – især til prisen!

Udstyr

Udvalgt udstyr – se den fulde udstyrsliste i prislisten.*Vi tager forbehold for fejl, ændringer og mangler

Exclusive

Intelligente Matrix LED lygter

AGR massage sæder

Digitalt bakkamera

Navigation Pro

Nøglefri start & adgang (El-bagklap for ST)

7 højtalere surround sound

Trådløs mobilopladning

18" alufælge

Læderrat m. varme

P-sensor for og bag

Indfarvede spejle

Dørgreb i bilens farve

Morrocana "Jet black" indtræk

Tonede ruder

Elektronisk sædejustering

Lændestøtte forsæder

Opvarmelige forsæder & el-sidespejle

Ambiente belysning

Multijusterbart læderrat med betjening af radio og telefon

Servostyring

Digitalt Bakkamera

El-ruder for og bag

Åbn & Start, nøglefri adgang

Elektrisk bagklap (kun stationcar)

Opvarmelige el-sidespejle

USB adgang for/bag

LED baglygter

Opvarmelig el-forrude

Automatisk klimaanlæg, 2-zonet

Læderrat med varme

Elektrisk Quick heater

Tågeforlygter

Automatisk lygtetænding

P-sensor for og bag

Anti-blænd bakspejl

Regnsensor & aut. viskere

LED læselampe for/bag

Bagsæde, one-touch folding

Nedfældeligt splitbagsæde (40/20/40)

12v stik i midterkonsol foran

Luftdyser på bagsædet

DAB+

Navigation Pro

Bluetooth smartphoneintegration

Apple Carplay® & Android Auto®

Trådløs mobilopladning

7 højtalere surround sound

8" touchskærm

Vejbaneskiftalarm

Intelligente Maxtrix LED lygter

Fodgængeralarm

Hill assist

6 airbags

Sidekollisionsbeskyttelse

Trafikskilte genkendelse

ISOFIX-beslag på yderpladser på bagsædet

Fartpilot

Automatisk nedblænding

Active safety brake

Elektrisk parkeringsbremse

Electronic stability program (ESP)

Business Exclusive (udover Exclusive)

Adaptiv fartpilot

Head-up display

Advanced active safety brake

Opel Insignia design

Store biler er altid svære at gøre interessante, da der er mange store overflader, der skal brydes op, men Insignia lykkede med at gøre et markant indtryk hele vejen rundt, og det giver bilen en visuel appel, der kan måle sig med de bedste i klassen.

Næsen har den karakteristiske Opel kølergrill-design med et stort logo i midten og kromstriber, der trækker linjer ud til forlygterne, hvor linjen fortsætter i lygtens design. Den store flade kølerhjelm brydes af en enkelt linje i midten.

Sideprofilen og designet varierer markant på Insignia Coupé og Sports Tourer. På Sports Tourer-modellen løber en kromliste langs oversiden af dørene og skråt ned bagtil, hvor listen fortsætter ned igennem baglygten, hvilket er et ganske unikt design. Det, at listen skråner bagtil, giver bilen et mere sporty look, og taglinjen understreger det sporty look ved at fortsætte ud i en lille spoiler bagtil over bagruden.

I coupé-udgaven følger listen bagdøren og drejer tilbage ned til bagsiden af ruden på bagdøren, hvilket indrammer dørene flot. Taglinjen skråner kraftigt bagtil, hvilket klæder bilen, men det smarte design tager desværre lidt af pladsen i højden på bagsæderne.

Du kan få Insignia i otte flotte farver, så der er lidt til enhver smag. Farverne holder sig generelt lidt i den afdæmpede ende og indenfor de klassiske farver til store biler: grå, hvid, sort og sølv samt flere forskellige blå farver. Farverne er et meget afdæmpet valg til en Opel, som gør meget for at blive bemærket!

En kabine i særklasse

Interiørkvaliteten i Insignia er langt udover, hvad prisskiltet kan begrunde, og stort set overalt, hvor man kigger, er kabinen dækket i lækre softtouch-materialer, lædereffekt, lakerede paneler og krom-detaljer.

Fra førersædet sidder man omgivet af midterkonsollen og instrumentbordet, og det er et meget behageligt sted at befinde sig, særligt hvis man vælger en Elegance-model, der er udstyret med Opels suveræne AGR-sæder, som er udviklet i samarbejde med rygspecialister. Sæderne har masser af justeringsmuligheder, så de kan tilpasses din form. Det giver en utrolig afslappet køreoplevelse, og særligt langturspendlere vil værdsætte at nå ekstra friske frem.

Det er et utroligt gennemtænkt interiør, hvor man lynhurtigt finder sig til rette. Betjeningen af bilen er logisk og ligetil, og man bliver hurtigt fortrolig med bilen, hvilket er en fornøjelse, hvis man skal tilbringe mange timer i selskab med en Insignia. Betjeningen foregår primært på en stor touchskærm i midten af instrumentbordet, hvor der blandt andet er mulighed for både Apple Carplay og Android Auto.

Bagsæderne er store og rummelige, så de kan klare tre voksne. Der er masser af benplads, så selv de mest langbenede kan finde sig godt til rette. I Sports Tourer-modellen er der rigeligt med plads i højden på bagsædet, hvor det godt kan knibe lidt i Coupé-udgaven, fordi det skrånende tag i coupéen skærer en del af siddehøjden af. Der er ISOFIX-punkter på ydersæderne, så de små kan spændes sikkert fast, hvis din Insignia også skal være familievogn. Hvis der skal lidt underholdning til på bagsædet, så er der også mulighed for at oplade elektroniske enheder via to USB-porte til bagsædet.

Bagagerummet er meget forskelligt alt efter om du vælger en Coupé eller en Sports Tourer, selvom der er godt med plads i begge. På Coupé-versionen får du et bagagerum på 490 liter og 1540 med bagsæderne foldet ned. På Sports Tourer får du 532 liter med sæderne oppe og hele 1638 med sæderne foldet ned. Sæderne folder næsten helt fladt ned, så det er nemt at skubbe store ting ind bagerst i det store bagagerum, og der er ingen lastekant at løfte tunge ting over.

På begge modeller kan sæderne foldes ned elektrisk fra bagagerummet, så man sparer en gåtur rundt til siderne af bilen, imens man pakker den. I en Edition+, den lavere udstyrsvariant, har bilen et 60/40 splitbagsæde, men i Elegance-modellen kan sæderne foldes ned i et 40/20/40 split, så man fx kan have to bagsædepassagerer og ski med samtidig. Bagagerummet er også fyldt af masser intelligente løsninger, som gør bilen lettere at bruge til hverdag, fx kroge til at holde indkøbsposer oprejst under køreturen hjem.

Sådan køre Opel Insignia

Opel har altid været gode til at lave en komfortabel bil, men ofte var de derfor mere sofa end racerbil i svingene, men med Insignia har Opel ramt den gyldne mellemvej; gode køreegenskaber uden at gå på kompromis med komforten, hvilket komplementeres af et fremragende motorprogram.

Motorprogrammet dækker to sofistikerede turbo-benzinmotorer og to stærke turbodiesel arbejdsheste. Begge benzinmotorer er 1,5 liter med henholdsvis 140 og 165 hestekræfter. Dieselmotorerne fås som 1,6 liter med 136 hestekræfter og en 2.0 med 170 hestekræfter. Alle motorer, på nær den mindste benzin, kan kombineres med en ottetrins automatgearkasse.

De to dieselmotorer vil uden tvivl tiltale dem, som skal kværne mange motorvejskilometer, da de kommer længst på literen, men forskellen spænder ikke så vidt, så foretrækker du en lidt mere afdæmpet og sofistikeret motorlyd, så kan du roligt vælge en benzinmotor uden at frygte for din tegnebogs skæbne.

Hvis du nyder at kunne køre frisk til i din bil, så er der mulighed for at få adaptiv undervogn, som Opel kalder Flexride. Det giver dig tre valgmuligheder: standard, tour og sport. I standard er bilen et godt miks imellem komfort og sport. I tour-mode skrues der op for komforten, så du kan slappe helt af bag rattet. I sport-mode strammes bilen op, så du selvsikkert kan køre frisk til på de snoede veje.

Hvis du vil have lidt ekstra afslapning på de lange motorvejsture, så kan du få en pakke med adaptiv fartpilot og heads-up display. I samarbejde med bilens andre systemer, fx vejbaneassistent, er bilen næsten selvkørende, og samtidig skal du aldrig tage øjnene fra vejen, da de nødvendige informationer bliver projekteret op på forruden.

Vil du gerne have mere lys og luft i kabinen, kan du vælge at få et glasskydetag, hvilket naturligvis er noget større i Sports Tourer end i Coupé-versionen. I begge versioner af bilen giver det en masse flot naturligt lys i kabinen og muligheden for at lukke det luft og sol ind, når vejret er til det.

Stor sikkerhed i Insignia

Opel Insignia fik fem stjerner i Euro-NCAPs crashtest af bilen, så det er et sikkert valg både til dig og din familie. Opel er langt fremme med deres udbud af sikkerhedsteknologi, og Insignia kommer med langt det meste gængse sikkerhedsudstyr. Uanset hvad variant du vælger af en Insignia, kan du roligt sætte dig bag rattet. 

Se listen herunder for alle de sikkerhedsteknologier, som du finder i Insignia:

  • Active Safety Brake

Automatisk nødbremse, som ved hjælp af et fremadrettet kamera opfanger forhindringer. Systemet reagerer for dig, hvis du ikke når det. Systemet kan forhindre ulykker ved lav fart.

  • Regnsensor med automatiske viskere

Sensorer opfanger regnen på ruden og starter vinduesviskerne efter behov. Viskerne tilpasser selv til mængden af regn, så du kan holde fokus 100% på at føre bilen.

  • Lyssensor

Tænder automatisk bilens nærlys, når mørket falder på, eller når du kører ind i f.eks. en parkeringskælder eller tunnel.

  • Parkeringssensorer (kun Elegance)

Sensorer på bagsiden af bilen indikerer akustisk, når du nærmer dig en forhindring, så du kan reagere og undgå parkeringsskader.

  • Bakkamera (kun Elegance)

Kamera viser, hvor du bakker henad, og du modtager ligeledes en akustisk sensoradvarsel, hvis du nærmer dig en forhindring.

  • ESP+

Antiudskridning sikrer, at bilen ikke skrider ud ved overstyring, f.eks. i forbindelse med en undvigemanøvre.

  • Hill assist

Bilen holder selv bremsetryk, indtil du kobler ud, dvs. at bilen ikke kan glide bagud ved en bakkestart.

  • Aktiv vejbaneassistent

Bilen holder sig automatisk i sin egen kørebane ved hjælp af det fremadrettede kamera.

  • Automatisk aktivering af havariblink

I tilfælde af meget kraftig opbremsning aktiverer bilen automatisk havariblinket for at advare bagvedkørende biler.

  • Matrix LED-forlygter (kun Elegance)

Intelligente kraftige LED-forlygter, som kan slukke og tænde sektioner af lygterne, så du kan køre med højt lys uden at blænde modkørende biler, og som kan oplyse kurver, når du kører ind i dem.

Hvorfor skal du vælge Opel Insignia

Opel har knækket koden med den nye Insignia, og de har skabt en bil, der leverer hele vejen rundt: køreglæde, komfort, udstyr, økonomi og mere til. Det er en behagelig ven på en lang motorvejstur, en rummelig familiebil, når det er nødvendigt og en kompetent køremaskine, når vejene snor sig – alt sammen i et slående og spændende design!

At opnå alt det i en enkelt bil er utrolig svært, men samtidig at gøre det til en god pris og med et af klassens bedste standardudstyrsniveauer er næsten uhørt. En Opel Insignia er virkelig definitionen af ”værdi for pengene”!

Tjek dine økonomiske muligheder

Vil du estimere hvor meget det vil koste at finansiere bilen? Udfyld felterne og se vejledende priser med det samme.

Udregn et estimat på din byttebil

Har du en bil, du ønsker at vi køber eller skal den indgå i en byttehandel? Så køber vi meget gerne din bil - uanset bilmærke.