Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

23.11.2021

Emne:

Klima & Elbiler

Måske kan opladning af elbiler blive lige så hurtig som at fylde brændstof på

Det første skridt er netop taget af Ford, til udviklingen af et nyt ladekabel, der med en unik opladningsteknologi skal være med til at sikre hurtigere opladning af elbiler, end vi er vant til i dag.

Måske kan opladning af elbiler blive lige så hurtig som at fylde brændstof på

Det første skridt er netop taget af Ford, til udviklingen af et nyt ladekabel, der med en unik opladningsteknologi skal være med til at sikre hurtigere opladning af elbiler, end vi er vant til i dag. I samarbejde med det amerikanske universitet, Purdue University er Ford med til at udvikle et patenterede ladekabel.

Ford har investeret i udviklingen af det specielle kabel, som en del af Fords ambition om at være førende indenfor elektrificering af biler. - I dag er opladerne til elbiler begrænset af, hvor hurtigt en elbils batteri kan oplades med hensyntagen til risikoen for overophedning af batteriet. At oplade hurtigere end i dag kræver mere strøm, hvilket betyder at en større mængde varme skal transporteres væk for at kablet fungerer*, siger Michael Degner, senior technical leader, Ford Research and Advanched Engineering.

På Purdure University arbejder forskere derfor på en unik opladningsteknologi, hvor varmen fra den hurtige opladning ikke er en hindring. Hvis man kigger på et ladekabel i dag, så indeholder det væske, som aktivt hjælper med at køle kablet ned. Med den nye metode vil man benytte damp i stedet for væske. I fremtiden håber Ford med den nye opladningsteknologi, at de kan lade med så store mængder strøm, at kunderne vil opleve en markant hurtigere opladning af deres biler. Hvis dette tiltag fra Ford i fremtiden bliver kombineret med andre teknologier, er det ikke utænkeligt, at det en dag vil være lige så hurtigt at oplade en elbil, som at fylde brændstof på en bil ved en konventionel tankstation.

- Opladningstiden for elbiler kan variere meget - alt fra opladning på en hurtigladestation som IONITY til opladning på via kundens egen hjemmeladeboks. Denne forskel kan bidrage til en usikkerhed hos kunder, der står og overvejer at købe en elbil, siger Isaam Mudawar, Professor of Mechanical Engineering, Purdue University.

* Opladningshastigheden falder, når batteriet når fuld kapacitet. Hastigheden kan desuden variere afhængig af spidsbelastning, batteriets alder samt generelle tilstand

Læs hele nyheden