Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Autoriseret serviceværksted

Vi tilbyder autoriseret service af hele 12 bilmærker. Når du vælger os som dit serviceværksted, så kan du være sikker på, at din bil bliver lavet efter efter producenternes anvisninger og krav.

Med hele 10 værksteder placeret i Jylland, på Fyn og på Sjælland, kan vi helt sikkert dække dit behov for et autoriseret serviceværksted.

Vi har ofte gode tilbud eller kampagner på mange af vores mærkeværksteder. Vælg dit bilmærke herunder og se mere:

Book online her

Ønsker du at booke en tid til et serviceeftersyn uden for vores værksteders åbningstider, så kan du i ro og mag booke din tid online. Vores mekanikere kan deres håndværk, også når det kommer til din bil. Hvad enten du kører Volvo, Polestar, Renault, Dacia, KIA, Ford, Mazda, Fiat, Alfa Romeo, Peugeot, BMW, Jeep®, Opel eller Nissan har vi en ekspert på området, og af samme grund har vi autoriseret bilservice og bilreparation af disse 14 bilmærker. Hos os er kundeservice et nøgleord. Derfor står vi også altid klar til at servicere dig, uanset hvor og hvornår, så du hurtigt og effektivt kan komme videre ud på vejene.   

Har du brug for at finde vores nøgleindlevering?

Her finder du vores nøgleindlevering i alle vores afdelinger

Nøgleindlevering

KULANCE

Du kan regne med os, når vi kan regne med dig

Der er fordele i, at være loyal kunde hos os. Som tak for din loyalitet giver vi ofte ekstra rabat, på større værkstedsreparationer af din bil, når det ikke omhandler almindelig slidtage - også efter garantien er udløbet.

Din bil er i gode hænder hos vores mærkeuddannede teknikere.

Et dæk er ikke bare et dæk

Hos Autohuset Vestergaard kan du, på grund af vores samarbejde med Goodyear, tilkøbe de bedste dæk på markedet. Vi er der for dig når du har brug for udskiftning og står altid klar til at lave et skarpt dæktilbud til din bil. Læs mere om dine dækmuligheder og få et tilbud på nye dæk herunder.

Prismatch

Prismatch på dit serviceeftersyn

Prismatch, nemt og gennemskueligt.

Hvad end din bil stadig er under garanti eller har nogle år på bagen, sætter vi en ære i at kvaliteten på vores værksted er i orden, og at det giver dig tryghed samt et stempel i bogen.

Vi ønsker at give dig en tryg og god oplevelse når du besøger os, også når det handler om prisen. Derfor tilbyder vi dig prismatch på alle værkstedsbesøg. Det kræver blot at følgende betingelser er overholdt:

  • Skifteligt tilbud max 4 ugers gammelt, og afgivet fra et anerkendt autoværksted (ID i form af CVR-nr. eller lignende skal fremgå)

  • Værkstedet er i en radius af max 25 km. fra din nærmeste filial

  • Tilbuddet skal lyde på udførelse af samme stykke arbejde og ved brug af originale reservedele samt olier og væsker af den kvalitet, som producenten foreskriver anvendt.

Prismatch omfatter ikke:

  • Reparationer på karrosseriet

  • Tilbud indhentet efter arbejdet er udført.

  • Autohuset Vestergaard forbeholder sig ret til, at forkaste ethvert konkurrerende tilbud, hvis vi mener, at tilbuddet er afgivet i ond tro.

*Prismatch gælder kun for privatejede biler.

Du skal vælge vores værksted fordi: 

I sidste ende er valg af værksted en beslutning, du som kunde selv skal træffe. Dog vil vi, hos Autohuset Vestergaard, klart anbefale dig at vælge et autoriseret værksted. Ifølge EU-lovgivningen på området hedder det sig nemlig, at din bil kun er dækket af garantien, såfremt den er serviceret efter producenternes anvisninger og krav. Derfor forekommer det tydeligt at du selv er herre over hvor din bil skal serviceres, når du er ejer af en bil med fabriksgaranti. I denne forbindelse er der mange ting du skal være opmærksom på, og som gør, at det klart er en fordel for dig at køre din bil hen til et af vores værksteder. En af de meget vigtige ting at lægge mærke til er, at hvis du tager valget om at gå til et uautoriseret værksted, ligger den fulde bevisbyrde hos dig selv. Det vil sige, at hvis dit serviceeftersyn ikke er foretaget ud fra producenternes anvisninger, eller skulle det ske at den reparation de har foretaget fører til yderligere skader på din bil, kan bilproducenten ikke længere stå bag fabriksgarantien og den vil hermed ophøre. Et eksempel herpå kunne være at der bliver hældt forkert olie på din bil eller at de bruger uoriginale reservedele – begge ting, kan medføre yderligere stor skade på din bil. Men vælger du i stedet et af vores autoriserede værksteder, er dette en situation vi vil garantere dig at du ikke kommer ud for.

Hvorfor autoriseret værksted?

Autoriserede værksteder bruger altid originale reservedele, og vi kan skaffe dem hjem hurtigere end et uautoriseret værksted kan. Vi arbejder efter leverandørernes krav og vi bliver konstant kontrolleret. Det gør at vi hele tiden er up-to-date og at vi yder den absolut bedste service på området. Vores mekanikere og karrosseriteknikkere bliver løbende uddannet indenfor de bestemte mærker, og bliver på den måde specialiserede indenfor bilerne så de altid er på forkant med de karakteristiske fejl der kan være på de enkelte bilmodeller. 

Ønsker du også at din bil konstant skal være optimeret med hensyn til køreegenskaber, miljøhensyn og brændstoføkonomi, er det også en god idé at vælge et af vores autoriserede værksteder. I alle nyere biler er der en masse forskellige computere der hele tiden skal opdateres, fuldstændig ligesom en hvilken som helst anden computer. Vi har på vores værksteder, investeret i diagnosetestere der kommunikerer med computerne i din bil. De stiller lynhurtigt en diagnose og sørger for at få opdateret din bil så den hele tiden har den nyeste software. Derudover kan vi via dit stelnummer hele tiden få oplyst de produktforbedrings- samt sikkerhedskampagner der skal udføres på din bil. Så når du har din bil til eftersyn på et af vores autoriserede værksteder, er du altid sikret de bedste optimeringer til lige netop dit køretøj.

Autohuset Vestergaard har 11 filialer i Danmark. Fire i Jylland, fire på Fyn og tre på Sjælland. På tværs af vores 11 filialer, er vi autoriserede forhandlere af 13 bilmærker.  Vi er autoriserede forhandlere og værksted for: Opel, Renault, Dacia, Alfa Romeo, BMW, Ford, KIA, Mazda, Nissan, Peugeot, Jeep, Fiat og Volvo. Den enkelte mekaniker hos os er typisk specialiseret i et bilmærke.  

Autohuset Vestergaard blev grundlagt i 1983, hvor Hans Vestergaard og Pagh Sørensen overtog forhandlingen af personbiler af mærkerne Volvo og Renault i Fredericia og Vejle. Siden blev Pagh Sørensen købt ud af forretningen, som i 1996 ændrede navn til Autohuset Vestergaard. Autohuset Vestergaard er løbende vokset og tæller i dag 12 filialer, som tilsammen er autoriserede forhandlere af 16 bilmærker.  

Biler i dag er noget helt andet, end de var for blot ti år siden. Dengang kunne de fleste mekanikere servicere og reparere en hvilken som helst bil uanset mærke. I dag fylder elektronikken langt mere i en bil, og en mekaniker skal i dag være specialist. 

Hvis din Apple-computer eller Iphone gik i stykker, ville du så sende den ind til en Apple- eller en Samsung-specialist? Eller satse på den uautoriserede biks nede på gadehjørnet? Nej, du ville selvfølgelig overdrage din computer eller telefon til den, der har mest forstand på netop din smartphone eller computer.  Sådan er det også med biler.

Der er mange muligheder, når man skal vælge værksted til en sin bil, og i vores branche er der også ‘en lille biks nede på hjørnet’. Men Autohuset Vestergaard er det trygge og kloge valg, hvis du vil være sikker på, at mekanikeren ved, hvad han laver.  

Hos Autohuset Vestergaard har vi faguddannet personale, der er specialister i lige netop din bil. Efter at have taget en almindelig mekanikeruddannelse på fire år, specialiserer en mekaniker hos Autohuset Vestergaard sig i yderligere fire år i et specifikt bilmærke. Derfor kender vi din bil og ved præcis, hvad der skal laves. Hverken mere eller mindre. Vi kender de typiske fejl, og vi hælder for eksempel ikke forkert olie på en bil.

For alene det at bruge en forkert type olie i motoren kan i dag få store konsekvenser og ubehagelige  efterregninger, for det kan være meget dyrt, når mekanikeren begår fejl. Derfor vil det oftest på langt sigt faktisk vise sig at være billigere at bruge en mærkespecialist hos Autohuset Vestergaard.  Udover at vores mekanikere er uddannede i at servicere og reparere netop din bil, så har de også mange års akkumuleret erfaring med de enkelte bilmærker. Det betyder, at du ikke betaler for, at mekanikeren skal bruge lang tid på at lede efter en fejl. Vi ved med det samme, hvor vi skal kigge, og det betyder også, at vi ikke skifter reservedele med nøglen i hånden og bind for øjnene.

Vi skifter de dele, vores erfaring fortæller os, det giver mening at skifte. En mekaniker, der servicerer mange forskellige mærker, må ofte slavisk følge et standardskema for, hvad der skal skiftes på bilen. Men spørger du os, giver det med vores erfaring ikke altid mening. Det vil indimellem føre til nogle unødige udskiftninger af reservedele. Vores erfaring gør, at vi ved lige præcis, hvor og hvornår skoen trykker. Og der er jo ikke nogen grund til, at du skal betale en mekaniker for at sætte sig ind i tingene.  

Hos Autohuset Vestergaard har vi en ambition om, at vi altid vil finde den bedste løsning for den enkelte kunde. Vi har gennem 37 år levet af, at kunderne har tillid til os. Det har vi tænkt os at blive ved med. Også selv om en bil ikke er, hvad den var for ti år siden.  

Hos Autohuset Vestergaard er biler ikke bare biler. Vi brænder for de firehjulede: Det har vi gjort, siden Hans Vestergaard åbnede sin første forretning i 1983. Men vi brænder i endnu højere grad for mennesker og for dig som kunde. Vi gør os umage for at give dig en god oplevelse, når du skal have serviceret eller repareret din bil.  

Vi mener, at tillid og troværdighed er det vigtigste for en god relation mellem os og dig som kunde, og vi sætter en ære i, at du kan stole på os og det arbejde, vi udfører. Du kan eksempelvis regne med, at vi aldrig laver noget, som du ikke har godkendt i forvejen. Hvis du ikke har godkendt det, får du ikke en faktura. En aftale er en aftale. 

Hos Autohuset Vestergaard handler det om at finde den helt rigtige løsning for dig. Derfor taler vi også med dig om, hvad der er vigtigst for dig, og vi tager udgangspunkt i, hvad du har brug for. Hvis du ønsker det, får du din egen personlige mekaniker, så du kun skal tale med en person.  Hos Autohuset Vestergaard er vi passionerede.

Vores mekanikere ved, hvad de laver, fordi de er specialister og har en stor viden om netop dit bilmærke. Med moderne biler er det blevet endnu vigtigere konstant at dygtiggøre sig. Vores mekanikere er stolte af deres håndværk. De tilegner sig konstant ny og afgørende viden, der skal til for at løse opgaven. Vores mekanikeres faglige stolthed gør, at der ikke bliver skåret nogle hjørner. Der bliver eksempelvis ikke hældt en anden og billigere olie på bilen end den, der er foreskrevet fra producenten.

Vores mekanikere ved stort set altid, hvor de skal lede efter en eventuel fejl på netop din bilmodel. Og opstår der en sjælden fejl, fortsætter vi, indtil den er fundet. Du kan altid regne med, at vi er der for dig.  Siden Autohuset Vestergaards stifter, Hans Vestergaard, begyndte i 1983, har vi levet af at have tilfredse kunder, som kommer igen. Og igen.

Vi tror på lange relationer. Det gælder i forhold til vores kunder, men også vores leverandører og medarbejdere. De fleste af sidstnævnte har efterhånden været her i rigtig mange år, og det har de, fordi de holder af stemningen i vores virksomhed. Det er vi ret sikre på, at du også kan mærke, når du træder ind på vores værksteder.  

Sidst, men ikke mindst: Når du handler hos Autohuset Vestergaard, kan du være sikker på, at vi også er her i morgen. Vi er en stærk virksomhed, der er lokalt forankret. Vi kærer os om vores omdømme, og det er vigtigt, at du som kunde har en god oplevelse, når du får din bil serviceret eller repareret hos os. Autohuset Vestergaard er det perfekte valg – for din bil og for dig. 

Én bil - to tilbud, hvis du ønsker det. Vi tager altid udgangspunkt i dig og dine behov som kunde. Derfor giver vi dig gerne to forskellige tilbud, som du kan vælge imellem. Et tilbud, hvor vi bruger originale reservedele, og et, hvor vi finder det billigste alternativ. Vi stikker dig ikke bare tilbuddet i hånden. Nej, du får selvfølgelig også en kvalificeret rådgivning, så du er i stand til at træffe den rigtige beslutning. Du må få det, som du gerne vil have det. Hos Autohuset Vestergaard bruger vi som udgangspunkt originale reservedele, når vi servicerer og reparerer biler. For selvom det nogle gange er dyrere med originale reservedele, mener vi, at det i længden betaler sig. Men der kan selvfølgelig være grunde til, at den rigtige løsning for dig som kunde er at bruge uoriginale reservedele, som nogle gange er billigere. Vi sidestiller som udgangspunkt ikke de to produkter, for vi mener, at de originale reservedele oftest er det bedste produkt. Bilproducenterne producerer de originale reservedele, så de passer helt specifikt til din bil. På den måde vil slitagen være mindre, levetiden på bilen forlænges, og sikkerheden er i top. Men hvis du har en bil, der kører få kilometer om året, eller som ikke nødvendigvis skal holde så længe, kan det godt give mening at bruge uoriginale dele. Igen: Vi giver dig gerne alternativer og en vurdering ud fra dine behov. For os hos Autohuset Vestergaard er det vigtigt at være i dialog med dig som kunde. Det er din bil og dine behov, som vi skal tilgodese. Vi vil jo så gerne sikre os, at du har en god oplevelse, når du får serviceret eller repareret din bil hos os.

1: Uddannelse: Vores mekanikere har udover de fire års grunduddannelse typisk fire års efteruddannelse, hvor de har specialiseret sig i de enkelte bilmærker. 2: Erfaring: Rigtig mange af vore mekanikere har været hos os i adskillige år. Derfor har de stor erfaring med de enkelte bilmærker, og de ved, hvad kunderne forventer af os. Med vores mange år i branchen har vi en samlet en enorm viden i Autohuset Vestergaard. 3: Teknologi: Moderne biler indeholder stadig mere kompliceret elektronik. Derfor er det vigtigt at være på forkant og have det helt rigtige udstyr. Vi har det mærkespecifikke computerudstyr, der gør, at vi let kan identificere, hvad der skal skiftes på bilen. 4: Kvalitet: Vi bruger som udgangspunkt originale reservedele, som betyder, at du kan være sikker på kvaliteten. Det betyder, at du kan føle dig tryg, når du kører. 5: Viden: Vi er altid et hundrede procent opdaterede på de bilmærker, som vi forhandler. Vi får straks besked fra producenten af det enkelte bilmærke og fra den danske importør, hvis der er nogle problemer, og vi udveksler erfaringer på tværs af lande.   6: Garanti: Ved at bruge Autohuset Vestergaards autoriserede værksteder, har du sikkerhed for, at garantien på din bil dækker.  7: Loyalitet: Vi sætter pris på gensidig loyalitet. Når du som kunde hos os gennem mange år kommer med et problem, så vil vi altid hjælpe dig.   8: Vejhjælp: Du får gratis vejhjælp med, når du er kunde hos Autohuset Vestergaard. 9: Historie: Vi samler bilens digitale historik, så du kan dokumentere bilens historie, når den på et tidspunkt skal sælges. På den måde er bilen lettere at sælge, og du kan måske også få en højere pris. 10: Kontaktperson: Hos Autohuset Vestergaard har du mulighed for at have din egen mekaniker, der vil være din kontaktperson gennem hele forløbet.

Vi vil gerne have, at du har det rigtige grundlag, når du skal træffe en beslutning om at få udført en reparation på din bil. Derfor har vi indført VestergaardSEE, så du kan følge med undervejs. Du kender det måske? At have en mekaniker i røret, der meddeler, at reparationen desværre pludselig er mere omfattende og dermed dyrere. Sådan kan det naturligvis også være hos os, men vi efterlader dig ikke på herrens mark, hvor du står forvirret og reelt ikke har mulighed for at gennemskue, hvad der sker med din bil – og din regning. Når vi hos Autohuset Vestergaard har gennemgået din bil og opdaget noget, som bør repareres, tager vi enten video og eller fotos af det, som vi mener, bør udskiftes. Vi viser dig, hvad der skal repareres på din bil, så du med egne øjne kan se det og få en forklaring, som er til at forstå. På den måde får du et kvalificeret grundlag at træffe din beslutning på. For os handler VestergaardSEE, som vi har døbt det, om troværdighed og tryghed. Vi vil gerne være i tæt dialog med dig om, hvilke reparationer vi skal udføre på din bil. Vi vil også gerne i god tid gøre dig opmærksom på, hvis der ligger noget lidt større og venter forude. På den måde kan du selv være med til at planlægge, hvornår der skal udføres reparationer. For mange er det betryggende, at det er manden i kedeldragten, der selv viser dig fotos eller video af, hvad han mener skal udbedres på bilen. Vi bruger også video og foto som dokumentation for den reparation, vi netop har udført, så du kan se, hvad der var i vejen, og hvilke reservedele vi har udskiftet. Vi oplever, at vores kunder godt kan lide den tætte kontakt med den enkelte mekaniker. Og vi gør det naturligvis på en måde, så det ikke forstyrrer dig i din arbejdsdag. Vi sender dig blot et link til fotos eller video, som du kan se, når det passer ind i din dag. Vores kunder har været glade for at kunne følge med undervejs, og tilbagemeldingerne på VestergaardSEE har udelukkende været positive.

“Det er det menneskelige, jeg bare virkelig godt kan lide ved dem” For 20 år siden købte Poul Skov sin første Ford hos Autohuset Vestergaard. Siden er han ikke skiftet - hverken fra Ford eller sit autoværksted. Poul Skov er en trofast, men langt fra en godtroende mand. Det nyder både bilmærket Ford og Autohuset Vestergaard godt af. Ford efter Ford er blevet afløst af en nyere model i indkørslen, og så har den 67-årige pensionist nu gennem 20 år handlet og fået sine biler serviceret og repareret hos Autohuset Vestergaard. Og det har han ikke tænkt sig at lave om på, for han bliver altid mødt af en “ærlighed” og “fairness”, som han sætter stor pris på. Vejen som kunde var brolagt med tilbud, indtil han fandt det bedste hos Autohuset Vestergaard. I forbindelse med sit daværende arbejde hos KMD var Poul Skov i begyndelsen af det nye årtusinde begyndt at køre en del mere, så derfor var han og konen på udkig efter en diesel-stationcar, hvor der også var plads til de to – nu voksne – børn. – Vi besluttede os for en Ford Focus stationcar og var efterfølgende forbi en masse Ford-forhandlere. Men endte hos Vestergaard af en simpel grund. De kunne give os det bedste tilbud, siger Poul Skov. Forinden havde parret fra Hårby på Fyn sat sig grundigt ind markedet. - Det tilbud, sælgeren kom med, lå fint på linje med de bedste priser, vi selv havde kunnet finde frem til. Så med det samme havde vi en fornemmelse af, at han var fair og ærlig, siger Poul Skov. Et karaktertræk, der måske nok burde tages for givet, men som fortsat overraskede os positivt, når det gælder landets bilforhandlere. En større troværdighedsanalyse af diverse faggrupper blotlagde i 2020, at bilforhandlerne – igen, igen – lå blandt bundskraberne, når spørgsmålet gjaldt troværdighed og gennemsigtighed. Men hos Autohuset Vestergaard har Poul Skov kun oplevet det modsatte. Senest med købet af sin Ford Puma, den nu femte Ford i rækken. - Det er selvfølgelig dejligt, at vi fik den til en god pris. Men det er et tegn på ærlighed, fairness og gode købmands-principper, som gør mig tryg ved handle med dem, siger Poul Skov, der også en en meget tilfreds kunde i værkstedet. – Igen er det denne her fornemmelse af at blive taget ualmindeligt godt imod. Fra man ringer og bestiller tid, til man kommer derud. Da jeg arbejdede inde i Odense, afleverede jeg for eksempel bilen til service om morgenen. Hvordan skulle jeg så komme videre? Det var da ikke noget problem. De kørte mig da bare, siger Poul Skov: – Og i dag, hvor jeg er pensioneret, har de et område, hvor jeg kan sætte mig ud og læse avis, se fjernsyn og drikke en kop kaffe, mens bilen er til tjek. Let og smertefrit, siger Poul Skov. Typisk går der små tyve minutter, så modtager Poul Skov en SMS med en lille video, hvor mekanikeren har filmet, mens han går rundt om bilen og forklarer, hvad han har lavet og hvorfor, og hvad der eventuelt skal ske yderligere. – En enkelt gang har jeg haft nogle spørgsmål. Så har mekanikeren ved bilen forklaret endnu mere. Det er simpelthen genialt, siger Poul Skov. Han har svært ved at sige, hvad der præcist gør, at mekanikerne hos Autohuset Vestergaard – unge såvel gamle – er så kompetente, som de er. Faktum er, at der, i de 20 år Poul Skov har haft sine Ford-biler forbi værkstedet, ikke har været nogle problemer. Ikke én eneste gang, hvor han har måtte vende bilen, køre tilbage og klage. - Det eneste, jeg har oplevet, var en gang, hvor der skulle vinterdæk på. Men de havde ikke fået dækkene hjem, da jeg kom derud. Så jeg måtte retur to dage efter. Det er jo, hvad det er. Men så stak de mig da også lige en flaske vin som undskyldning for ulejligheden. Det er en lille ting, ja, men det er det her menneskelige ‘touch’, at man lige er opmærksom og har øje for detaljen, som jeg bare virkelig godt kan lide ved dem, siger Poul Skov.