Dato:
12.06.2023
Emne:
Nye biler
Volvo Cars præsenterer en trådløs OTA-opdatering, der forbedrer brugeroplevelsen af Apple CarPlay i Volvo's infotainmentsystemer.
Denne nye opdatering muliggør adgang til Apple Maps og andre navigationsapps direkte på rattets skærm. Det bliver også lettere at håndtere opkald, da man nu kan besvare, afvise og afslutte samtaler ved hjælp af knapperne på rattet og midterskærmen. Midterskærmen vil også vise medieinformation, hvilket gør det nemmere at afspille, pause og skifte sange, når man lytter til musik.
"Vi stræber efter, at vores Volvo-ejere skal få en bedre oplevelse hver dag, når de sætter sig ind i deres bil. Vores trådløse OTA-opdateringer er en milepæl i vores bestræbelser på at opnå denne ambition. De seneste CarPlay-opdateringer er et godt eksempel på, hvordan vi fortsætter med at tilføje funktioner i samarbejde med vores teknologipartnere for at forbedre oplevelsen for Volvo-ejere over tid," udtaler Alwin Bakkenes, Head of Software Engineering hos Volvo.
Opdateringen medfører også en række ændringer, der forbedrer førerens oplevelse. Som noget nyt kan man nu skifte mellem førerstøttefunktioner ved hjælp af rattets knapper, og man kan vælge, om sidespejlene skal foldes ind eller forblive udfoldet, når bilen låses. Derudover omfatter ændringerne mindre optimeringer af motorkalibrering samt forskellige fejlrettelser.
Den nye Apple CarPlay-opdatering er tilgængelig for Volvo-ejere over hele verden, der har Google integreret i deres biler.
Det med småt
Funktionaliteten af trådløse opdateringer er kun tilgængelig i Volvo-modeller med indbygget Google.
Google, Google Play og Google Maps er varemærker tilhørende Google LLC.
Tilgængeligheden af de nævnte funktioner og tjenester kan variere mellem markeder.