Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Mazda mx5 set bagfra i cabriolet
Mazda MX-5 fra siden
Mazda MX-5 interiør
Mazda MX-5 rød fra siden

Mazda MX-5

Køreglæde destilleret til reneste form

fra 295.100 kr.

Prisliste
*Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Energimærke: A. Halvårlig CO2-ejerafgift 680 kr. Forbrug: 15.9 km/l. CO2: 142 g/km. Forbrug påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr, hvor især høj hastighed og lave temperaturer reducerer rækkevidden.

Top fordele

  • Sporty køreegenskaber og udseende

  • Vind i håret

  • Masser af ekstraudstyr og smart-teknologi.

  • God brændstoføkonomi og lave driftsomkostninger

  • Mazda-kvalitet

Sporty køreoplevelse med vind i håret - til en fornuftig pris

Med den nye Mazda MX-5 fortsætter Mazda 30 års tradition med at gøre køreglæde til allemandseje, og den nyeste MX-5 rammer stadig den samme succesopskrift som originalen; sporty køreoplevelse med vind i håret - til en fornuftig pris.

Mazda MX-5 er den bedst sælgende tosæderssportsvogn nogensinde, og det er med god grund. Du får den berømte Mazda-kvalitet og pålidelighed, sporty køreegenskaber og med flere udstyrsniveauer og tilpasningsmuligheder kan du vælge præcis den udgave, der passer dig.   

Ulig originalen fra 1989 bugner den nyeste Mazda MX-5 med komfort-og sikkerhedsteknologi, så bilen både egner sig til at angribe snoede veje og som langturskøremaskine. Det har Mazdas dygtige ingeniører formået at presse ind samtidig med, at de har gjort bilen lettere end den foregående udgave, så du stadig får den uovertrufne køreoplevelse, som kendetegner en let bil med perfekt vægtfordeling.

Uanset hvilken model du vælger, så kan du blive kølet af i varmen med klimaanlæg, varme sæderne i kulden, sætte dig godt til rette i lækre læder-sportssæder, slappe af med fartpiloten slået til og høre en dejlig motorlyd bagude, når du sætter foden på speederen.

Vi kan naturligvis ikke snakke sportsvogn uden at snakke om motorer. Der er to gode valgmuligheder: en hurtig 1,5 liters benzinmotor med 132 hestekræfter og en endnu hurtigere 2,0 liters benzinmotor med 184hk. I kombination med en skarp sekstrins manuel gearkasse kan begge varianter give dig et smil fra øre til øre og samtidig levere en god brændstoføkonomi.

Mazda MX-5 fås enten med manuel kaleche eller elektrisk stålfoldetag. Kalechen kan klappes op inde fra bilen på et par sekunder, og stålfoldetaget kan isolere dig helt fra elementerne eller lukke solen ind på blot 13 sekunder, så di kan uden problemer bruge bilen hele året rundt.

Mazda MX-5 er det oplagte valg til dig, som vil have en sportsvogn, der er til at leve med til hverdag. Du får den fulde sportsvognskøreglæde med den komfort og sikkerhed, du forventer af en moderne hverdagsbil.

Udstyr

Udvalgt udstyr – se den fulde udstyrsliste i prislisten.*Vi tager forbehold for fejl, ændringer og mangler

MX-5 Prime-Line

16” aluminiumsfælge, sorte (MX-5 1.5)

6-trins manuel gearkasse

Manuel stofkaleche (Roadster)

Elektrisk foldetag (RF)

LED-forlygter

Læderbetrukket rat og gearknop

Aircondition

Nøglefri start

7” farveskærm

HMI commander

Fartpilot

Radio med 6 højttalere

Bluetooth

DAB-radio

AUX og 2 x USB indgang

Trådløst Apple CarPlay

Sidespejle i Piano black

MX-5 Exclusive-Line (Udover Prime-Line)

16” Bright Dark aluminiumsfælge (1.5)

17” Bright Dark aluminiumsfælge (2.0)

Sort læderindtræk

Karrosserifarvede sidespejle

Varme i sæderne

Kurvelys

Regn- og lyssensor

Automatisk nedblændeligt bakspejl

Dørtrinsbeskyttere i sort plastik

Nøglefri adgang

Parkeringssensorer bag

Bakkamera

Lane Departure Warning System (LDWS)

BOSE audiosystem med 9 højttalere

Navigation

MX-5 Homura (Udover Prime-Line)

16” RAYS aluminiumsfælge (1.5)

17” BBS aluminiumsfælge (2.0)

Recaro-sportsæder med læder og Alcantara

Sidespejle i Piano black

Varme i sæderne

Kurvelys

Regn- og lyssensor

Automatisk nedblændeligt bakspejl

Dørtrinsbeskyttere i sort plastik

Nøglefri adgang

Parkeringssensorer bag

Bakkamera

Lane Departure Warning System (LDWS)

BOSE audiosystem med 9 højttalere

Bilstein-sportsundervogn (MX-5 2.0)

Tårnstiver (MX-5 2.0)

Brembo-bremser (MX-5 2.0)

Navigation

MX-5 Kazari (Udover Prime-Line)

16” Bright Dark aluminiumsfælge (1.5)

17” Bright Dark aluminiumsfælge (2.0)

Terracotta-farvet Nappe-læder

Brun kaleche (MX-5 roadster)

2-tonet tag (RF)

Karrosserifarvede sidespejle

Varme i sæderne

Kurvelys

Regn- og lyssensor

Automatisk nedblændeligt bakspejl

Dørtrinsbeskyttere i sort plastik

Nøglefri adgang

Parkeringssensorer bag

Bakkamera

Lane Departure Warning System (LDWS)

BOSE audiosystem med 9 højttalere

Driver Attention Alert

Smart City Brake Support

Skiltegenkendelse

Adaptive LED-forlygter

Navigation

MX-5 Kizuna (Udover Prime-Line)

16” Bright Dark aluminiumsfælge (1.5)

17” Bright Dark aluminiumsfælge (2.0)

Hvidt Nappe-læder

Mørkeblå kaleche (MX-5 roadster)

2-tonet tag (RF)

Karrosserifarvede sidespejle

Varme i sæderne

Kurvelys

Regn- og lyssensor

Automatisk nedblændeligt bakspejl

Dørtrinsbeskyttere i sort plastik

Nøglefri adgang

Parkeringssensorer bag

Bakkamera

Lane Departure Warning System (LDWS)

BOSE audiosystem med 9 højttalere

Driver Attention Alert

Smart City Brake Support

Skiltegenkendelse

Adaptive LED-forlygter

Navigation

Designet på Mazda MX-5

Mazda MX-5 ser hurtig ud, selv når den står stille – præcis som en sportsvogn skal. Bilens lave højde kombineret med de brede skærme, får bilen til at se muskuløs ud, og fronten har et aggressivt look med de smalle LED-forlygter og den store brede kølergrill. Til trods for det aggressive udseende er Mazda MX-5’s udvendige dimensioner ikke særligt store. Bilen måler kun 391,5 cm i længden og 173,5 cm i bredden. En MX-5 er næsten 10 cm kortere i længden end Mazdas egen lille bybil, Mazda 2, hvilket gør det til en nem lille bil at komme rundt i byen med. Alle modeller er født med flotte alufælge, og du kan vælge imellem syv flotte farver, heriblandt den ikoniske dybrøde Mazda Soul Red, så din bil kan få lige det udtryk, du ønsker dig.

Forvent sport indeni Mazda MX-5

Mazdas interiørkvalitet er kun gået op de seneste mange år, og de er nu blandt branchens bedste. MX-5’eren er ingen undtagelse, og kvaliteten af interiøret har fået et stort hak opad fra de tidligere udgaver. Solid samlekvalitet, bløde læderbeklædte overflader, matchende lakerede interiørpaneler og en flot 7’’ touchscreen til betjening af MZD Connect infotainmentsystemet.

Infotainmentsystemet kan betjenes enten på touchskærmen eller en drejeknap tæt ved gearstangen, og naturligvis kan visse funktioner også styres fra multifunktionsrattet. Infotainmentsystemet giver mulighed for at tilslutte din telefon via bluetooth, afspille musik, bruge GPS (ekstraudstyr) og mere til.

Mazda MX-5 byder på lækre sportssæder i læder eller Recaro-sæder i sort læder og alcantara – alt efter, hvilken variant du vælger. Du bliver holdt godt fast, uanset hvor sporty du kører. Rat, gearknop og håndbremse er ligeledes beklædt med læder, og man er ikke et sekund i tvivl om, at man befinder sig i et premium-produkt, når man sætter sig ind i kabinen.

Lyden leveres af et fintunet Bose-anlæg med 9-højtalere, så du har valget imellem fortrinlig musiklyd eller lækker naturlig udstødningslyd – der er kun gode muligheder. Bose gemmer desuden et par af højtalerne i sædet, tæt ved dit hoved, så du stadig kan høre musikken med taget nede.

Kabinen er rummelig nok til de fleste, også granvoksne mænd, men hvis du er over 185 cm, så vil du nok få svært ved at klemme dig ind. Trods bilens diminutive størrelse kan bagagerummet godt klare hverdagsindkøbene og et par weekendtasker.

Mazda MX-5 har desuden nøglefri start, automatisk nedblændeligt sidespejl, regnsensorer, lyssensor og fartpilot som standard, så du savner ingen komfort bag rattet.

Mazda viser tydeligt, at de har tænkt hverdagsbrug ind i designet, og man kunne næsten fristes til at kalde den praktisk - for en bil af denne type.

Mazda MX-5 fik fire stjerner i Euro NCAP’s crashtest i 2015, så du kan trygt sætte dig bag rattet. Mazda MX-5 er siden da blevet suppleret med flere moderne sikkerhedsteknologier som standard, så du trygt kan nyde de sporty køreegenskaber.

Mazdas i-ACTIVESENSE sikkerhedsteknologier arbejder både passivt og aktivt med hele tiden at holde dig sikker. Bilen er intelligent, og den holder øje både med dig, vejen og dine medtrafikanter. Bilen reagerer, hvis du sidder og halvsover, utilsigtet er på vej over i en anden vejbane, eller en fodgænger pludselig træder ud på vejen.

Nedenfor kan du se hele listen med sikkerhedsteknologi, som hjælper med at holde dig sikker bag rattet i en Mazda MX-5.

Blind spot monitorering Systemet advarer dig, hvis der befinder sig biler i den blinde vinkel bagved bilen. Hvis du viser af for at skifte vejbane, imens en overhalende bil befinder sig mindre end 50 meter væk i din blinde vinkel, så bliver du advaret med et akustisk signal og en blinkende lampe i sidespejlet i den pågældende side.

Lane Departure Warning system Systemet advarer dig, hvis du er ved at forlade vejbanen utilsigtet. Systemet advarer dig, hvis du overskrider vejstriberne til højre eller venstre for bilen, såfremt du ikke viser af til et baneskift.

Træthedsregistrering Systemet registrerer, hvis du udviser symptomer på udmattelse og svigtende koncentration, og giver dig en advarsel, så du kan reagere og tage en pause som tiltrængt.

Dynamic Stability Control Sikrer bilen mod udskridning både ved over- og understyring, fx i forbindelse med en undvigemanøvre.

Parkeringssensorer og bakkamera Kameraet giver dig et godt udsyn bagud, når du skal parkere eller forlade en parkeringsplads, og systemet giver dig en akustisk advarsel, når du nærmer dig en forhindring.

Regnsensor Vinduesviskerne tilpasser selv farten til mængden af regn, så du kan fokusere 100% på at føre bilen.

Lyssensor Lygterne tænder automatisk, når det bliver mørkt.

Adaptive fuld LED-forlygter Med det adaptive forlygtesystem øges sigtbarheden betydeligt, når du kører i mørket. Systemet breder automatisk lyskeglen ud i visse situationer, så det oplyser mere af vejen. Det giver dig mere tid til at opdage og reagere på mulige forhindringer. Hver forlygte er inddelt i segmenter, der kan blændes op og ned uafhængigt af hinanden. Det gør det muligt at køre med fjernlyset tændt hele tiden uden at blænde de modkørende bilister, hvilket øger sigtbarheden betydeligt.

Automatisk nødbremse med fodgængerregistrering Bilen har et automatisk nødbremsesystem, som kan reagere for dig, hvis du ikke når det. Hos Mazda kan dette system ligeledes registrere fodgængere og ikke kun større elementer som biler og bygninger.

Trafikskiltegenkendelse (kun sammen med navigation) Bilens computer kan genkende trafikskilte og kombinere dem med GPS-data, så du får vist den aktuelle hastighedsgrænse, og du modtager en akustisk advarsel, hvis du overskrider fartgrænsen.

MX-5 i hverdagen (?)

Mazda kalder det ”Jinba-Ittai”, når fører og køretøj er i perfekt harmoni med hinanden, og det slogan rammer klokkerent på den nye Mazda MX-5.

Mazda MX-5’s signatur er perfekt vægtfordeling, præcist styretøj, omdrejningsvillige motorer og korte præcise gearskift. Det er en succesopskrift, Mazda har forfinet igennem tredive år, og den nuværende destillation er svær at slå.

Du kan tilpasse din MX-5 på mange forskellige måder; for entusiasterne, der elsker at tordne ned ad snoede bjergveje, er der mulighed for at købe en sportspakke, som blandt andet giver bilen endnu mere sporty affjedring og Recaro-sportssæder.

Med mulighed for at vælge elektrisk stålfoldetag eller manuel kaleche er der noget for enhver smag, både purister og praktikere, men fællesnævneren er, at begge muligheder giver maksimal fornøjelse af solen og den blå himmel, når taget er slået ned.

Uanset hvad du vælger, så vil du føle dig godt tilpas i den flotte kabine, som har alle de komfort-teknologier du forventer i en moderne bil, og et lydanlæg, der nemt kan spille kabinen op, selv når vinden suser om ørene.

Mazda MX-5 leverer ægte køreglæde, som duer både til sjov og hverdag.

Du skal vælge Mazda MX-5 fordi:

I en Mazda MX-5 får du en ægte hverdagsduelig og pålidelig sportsvogn med perfekt afstemte køreegenskaber, som vil fornøje på hver eneste køretur. Perfekt til bilentusiasten, som gerne vil nyde sin bil året rundt, men som ikke vil gå på kompromis med sikkerhed eller komfort.

Interesseret i en brugt Mazda MX-5? - Vi sælger også brugte biler

Se hvad vi har på lager af brugte modeller lige her:

Brugte Mazda MX-5

Se andre modeller fra Mazda

Tjek dine økonomiske muligheder

Vil du estimere hvor meget det vil koste at finansiere bilen? Udfyld felterne og se vejledende priser med det samme.

Udregn et estimat på din byttebil

Har du en bil, du ønsker at vi køber eller skal den indgå i en byttehandel? Så køber vi meget gerne din bil - uanset bilmærke.